Hospitaler

Sygehus fremhævet i The New York Times

Avisen beskriver det danske sundhedsvæsen som verdens førende inden for it-teknologi

KURT NIELSEN, sygehusdirektør på Sygehus Thy-Mors, blev ringet op af en journalist fra The New York Times, som ville skrive om sygehusets samarbejde med IBM om en ny, visuel patientjournal. Arkivfoto

KURT NIELSEN, sygehusdirektør på Sygehus Thy-Mors, blev ringet op af en journalist fra The New York Times, som ville skrive om sygehusets samarbejde med IBM om en ny, visuel patientjournal. Arkivfoto

Sygehus Thy-Mors optrådte tirsdag i en artikel i The New York Times som et eksempel på, hvordan man i det danske sundhedsvæsen er meget langt fremme med elektroniske patientjournaler. "Denmark leads the way in digital care" lød overskriften på artiklen. Journalisten besøgte Danmark op til jul for at skrive en række artikler i forbindelse med, at USA's præsident Obama arbejdede på at få vedtaget en ny sundhedsreform. I artiklen fortælles blandt andet om, hvordan en patient i København via computer, webkamera og elektronisk måleudstyr, der hæftes til en finger, kan være i dialog med Frederiksberg Sygehus uden at forlade sit hjem.