Sygehus i radioen

Nibe 5. september 2002 08:00

SKAGEN: Den alvorlige situation for det lokale sygehus går op for flere og flere. Lørdag sender Skagen Nærradio det meste af dagen ekstraordinært programmet "Bevar Skagen Sygehus". I studiet er der besøg af politikere, læger, personale fra det lokale sundhedsvæsen, praktiserende læger i Skagen, og Per Jørgensen, formand for støtteforeningen, deltager i hele den ni timer lange udsendelse. Der er også tilsagn om medvirken fra Skagens borgmester Hans Rex, by- og amtsrådsmedlem Inger Støtt, folketingsmedlemmerne Gudrun Laub og Bjarne Laustsen, viceborgmester Bjarne Kvist, forhenværende borgmester Hemming Nibe-Hansen, faglig sekretær i SID, Morten Dahlberg Nielsen, samt afdelingssygeplejeske Hanne Pilgaard. Skagen Nærradio stiller en mikrofon til rådighed for lytterne, som derved har mulighed for komme med deres indlæg i debatten, og nærradionen har også opdaget, at "folkestemningen klart viser modstand mod beslutningen" som stationsleder Elsebet McManus, skriver i en pressemeddelelse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...