Sygehus-kor i Vejgaard Kirke

To kor synger sammen

Aalborg Sygehus' STAFF-kor øver under ledelse af Laila Høgild Nielsen. På søndag synger koret sammen med Vejgaard Kirkes kor.

Aalborg Sygehus' STAFF-kor øver under ledelse af Laila Høgild Nielsen. På søndag synger koret sammen med Vejgaard Kirkes kor.

Aalborg Sygehus' STAFF-Kor og Vejgaard Kirkes Sognekor slår 29. maj stemmerne sammen ved en koncert i Vejgaard Kirke. Korene opfører messen Gloria af den norske komponist Tore W. Aas. Koncerten dirigeres af Laila Høgild Nielsen, solister er Julie Bech Spillemose og Carsten Ebbesen. Musikken leveres af Anna Lystbæk på klaver, Thomas Thaarup på guitar, Morten Brodersen på bas og Bjarne Steen Klitgaard på trommer. Aalborg STAFF-kor har eksisteret i et år og består af godt 30 velsyngende ansatte på Aalborg Sygehus, som øver en gang om ugen - hver tirsdag aften - under ledelse af Laila Høgild Nielsen. Hun er konservatorieudannet og leder foruden Aalborg STAFF-kor også Vejgaard Kirkes Sognekor. Laila Høgild Nielsen er også organist i Vejgaard Kirke. Koncerten, der er gratis, begynder klokken 16.