Hospitaler

Sygehus Vendsyssel i sneberedskab

Medarbejdere har sovet på sygehuset, patienter kan ikke komme hjem og patienter kan ikke komme frem til planlagte operationer.

Snevejret påvirker også dagligdagen på Sygehus Vendsyssel. Foto: Scanpix

Snevejret påvirker også dagligdagen på Sygehus Vendsyssel. Foto: Scanpix

Det massive snevejr betyder omfordeling af medarbejdere, patienter der ikke dukker op til planlagte operationer, patienter der ikke kan komme hjem fra sygehuset, medarbejdere der har overnattet på sygehuset. Men på trods af det, fungerer stort set alt, som det plejer på sygehuset. Vi er gearet til akutte opgaver På Medicinsk Center, som er sygehusets største afsnit, har flere medarbejdere overnattet på sygehuset i nat. I morges var der et godt fremmøde af læger til morgenkonferencen. Men dagen byder selvfølgelig på særlige udfordringer: - Vi har patienter, som ikke kan komme hjem i dag, men så må vi finde en anden løsning til dem. Her er ikke vild panik - vi er gearet til at håndtere akutte opgaver, siger Nils Winther Johannessen, centerchef for Medicinsk Center på Sygehus Vendsyssel, i en pressmeddelelse. Også på kirurgisk og på gynækologisk afsnit, hvor de fødende er, fungerer alt, som det skal. Mad bringes ud af Falck Mad til patienter på sygehusene i Brønderslev, Frederikshavn og Skagen bliver i dag bragt ud med hjælp fra Falck. Her kan der blive tale om forsinkelser. Omkring 40 medarbejdere fordelt på køkken, rengøring, afsnitskøkkener og portører er forhindret i at komme på arbejde på grund af snevejret. Der er lavet en fordeling af medarbejderne, så de nødvendige opgaver klares.