Sygehus Vendsyssel skal åbnes mere op

Arkitektfirmaet C.F. Møller er valgt til at udarbejde renovering af sygehuset til 575 millioner

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HJØRRING:Regionsrådet har valgt C. F. Møller som totalrådgiver, med Moe A/S som underrådgiver, til renovering og udbygning af Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Denne renovering er en del af den samlede perspektivplan for Sygehus Vendsyssel, som vil betyde renovering og udbygning af sygehuset til 575 millioner kroner frem mod 2023.

Opgaven for C. F. Møller bliver rådgivning og udarbejdelse af en helhedsplan, som omfatter en ny 14.000 kvadratmeter stor behandlingsbygning, nyt kvinde-barn hus samt nedrivning af udvalgte bygninger og renovering af højhuset.

Et sammenhængende hus

Sygehusbygningerne vil blive mere sammenhængende end de er i dag, og skal virke mere indbydende og åbne.

- Forslaget fra C.F. Møller giver en god og overskuelig fordelingsstruktur til de enkelte behandlingsområder. Fuldt udbygget vil sygehuset fremstå som en samlet enhed gennemskåret af en forbindelsesgang. Desuden er der lagt vægt på etablering af sammenhængende uderum, bl.a. indretning af udearealer for børneafdelingen på taget, ligesom der er lagt vægt på tilkørsel og parkeringsarealer, siger formand for Byggeudvalget og regionsrådsmedlem, Per Larsen (K).

C.F. Møller er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder og har stået bag en lang række store byggerier for både private og offentlige.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.