Sygehusbyggeri: En halv milliard er allerede skudt af

400.000 kubikmeter jord og kalk skal graves væk og flyttes

Arkivfoto: Grete Dahl <i>Foto Grete Dahl</i>

Arkivfoto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

AALBORG:Medicinerhuset ved Aalborg Universitetshospital, som blev indviet for få år siden, kostede knap 600 millioner kroner. En svimlende sum og det hidtil dyreste byggeprojekt i Nordjylland.

Men medicinerhuset blegner totalt i sammenligning med det nye supersygehus i Aalborg Øst. Allerede inden den første betonkanon er rullet ind på byggepladsen, er der spenderet knap en halv milliard kroner. Altså næsten lige så meget, som hele medicinerhuset kostede.

En pæn bid af den halve milliard er brugt på arkitektkonkurrence, projektering og opkøb af jord til byggeriet.

Jord køres væk

Siden - i september 2013 - fulgte en anlægsbevilling på 77,5 millioner kroner til blandt 3,5 kilometer indhegning og etablering af skurby med de nødvendige faciliteter til de flere hundrede håndværkere, der de kommende år skal have deres gang på den kæmpestore byggeplads.

Næste etape bliver afgravning af 400.000 kubikmeter jord og kalk, hvoraf halvdelen skal transporteres væk med lastbiler.

Desuden omfatter denne etape af projektet etablering af veje og parkeringspladser samt et regnvandsbassin på området.

Skurby rejst

Dertil kommer en række mindre opgaver, såsom etablering af el, internet, belysning og brandstandere.

Hele etape to i det forberedende arbejde kommer til at koste 63 millioner kroner. Heraf alene 10 millioner til at skille sig af med kalk og jord.

- Vi ved jo godt, at der til så stort et projekt hører en masse forberedende. Men mange mennesker har spurgt, om der ikke snart sker noget, og det er da helt rart at opleve, at det nu bliver synligt i form af den skurby, der skyder op, siger regionsrådsformand.

Alle de indledende manøvrer er en del af de samlede budget på 4,1 milliard kroner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.