Overenskomster

Sygeplejersker strejker i Sverige

STOCKHOLM:Omkring 2500 svenske sygeplejersker indledte i går en varslet strejke, efter at lønforhandlingerne brød sammen i weekenden. Sygeplejerskernes krav om en mindsteløn på 22.000 svenske kroner (17.500 danske kroner) om måneden er blevet afvist under lønforhandlingerne. Fra arbejdsgivernes side lå et forslag på bordet om en mindsteløn på 21.100 kroner (16.785 danske kroner). Foruden sygeplejerskerne er også jordmødre, radiologer og laboratorieassistenter omfattet af strejken. /ritzau/