EMNER

Sygeplejersker til møde i Thy

Næstformand fra Dansk Sygeplejeråd mødtes med lokale sygeplejersker i Teatersalen

Teatersalen i Thisted var i går stopfuld, da næstformand fra Dansk Sygeplejeråd besøgte de trejkende sygeplejersker fra Thy og Mors.

Teatersalen i Thisted var i går stopfuld, da næstformand fra Dansk Sygeplejeråd besøgte de trejkende sygeplejersker fra Thy og Mors.

- Jeg håber, at vi holder ud, for vi befinder os i en udmattelseskrig, men de skal ikke få os ned med nakken. Sådan lød det fra talerstolen i Teatersalen i Thisted, i går, onsdag, og ordene kom fra Dansk Sygeplejeråds næstformand, Dorte Steenberg, der på sin tur rundt i landet, besøgte Thisted. – Jeg er imponeret over, hvor høj kampånden er her i Thisted og på Mors, hvor både de sygeplejersker der er omfattet af konflikten, og dem, der arbejder i et nødberedskab, stadig er helt sikre i deres krav om ligeløn nu og en lønstigning på 15 procent, sagde hun efter mødet. Hun startede dagen med et møde i Teatersalen, som var stopfuld af sygeplejersker fra Thy og Mors. Efter det møde besøgte hun Sygehus Thy-Mors, hvor ledelsen havde givet tilladelse til mødet med de sygeplejersker, der arbejdede i nødberedskaber på de afdelinger, der er undtaget af konflikten. Dorte Steenberg indledte mødet i Teatersalen med et oplæg, hvor hun redegjorde for udviklingen i konflikten. Læs mere i Thisted Dagblads torsdagsudgave