Sygt system

Michael Moore tager i ¿Sicko¿ til Paris og får et chok ved mødet med det franske, sociale sikkerhedsnet og tilbud til de franske borgere.
Film 21. september 2007 06:00

FILM ¿Sicko¿ # # ¤ ¤ ¤ ¤ 250 millioner amerikanere har en sygeforsikring. 50 millioner har ikke. Og begge grupper er på den ifølge ¿Sicko¿, Michael Moores nyeste dokumentarfilm. Som tilskuer er man også på den, for ¿Sicko¿ er ikke blot en meget lang film. Den er også langtrukken. Og det meste af tiden er den kedelig. Endelig har den svært ved at holde sig til sin historie. Der kommer mange andre temaer end sundhedsvæsenet ind. Jeg havde ellers glædet mig en del til at se en film i forlængelse af ¿Bowling for Columbine¿ og ¿Fahrenheit 9/11¿, men vi når aldrig op på det niveau, for der mangler én virkelig alvorlig ting: At Michael Moore rister sine ofre. Sætter dem på den glohedende stegepande. Flår dem. River dem i stykker. På samme måde som Charlton Heston fik kniven i ¿Bowling ...¿ og George Bush blev slagtet i ¿... 9/11¿. Der mangler simpelthen skurke i denne film. Det er nemlig i karaktermordet på skurken, at Moore er allerbedst. Filmen handler om det amerikanske sundhedsvæsen. Først hører vi om alle de stakler, der ikke er forsikrede. Så hører vi om de stakler, som ikke kan blive forsikret. Lider man af en sygdom: Forhøjet blodtryk, diabetes eller andet, har man ikke en jordisk chance for at kunne tegne en forsikring. Vi hører også om dem, der bliver smidt ud af forsikringsselskabet. En kvinde var, fem år før hun tegnede sin forsikring, blevet behandlet for skedesvamp. Det havde hun ikke oplyst, og derfor havde hun ført selskabet bag lyset, og kunne derfor ikke få dækning, da det kom til stykket. Og så hører vi om alle de mennesker, der er forsikret, men som ikke kan få behandling alligevel. Om alle de syge forklaringer, der bruges for at nægte at betale regningerne. Om de store selvrisikoer, folk skal betale, og som får dem til at gå fra hus og hjem på trods af, at de er forsikrede. Den amerikanske lobby fortæller borgerne i USA, at hvis man får et system som i Canada, hvor der er gratis medicinsk hjælp, så vil det føre borgerne til nedslidte sygehuse med gigantiske ventetider. Og derfor rejser Moore til Canada, for at afprøve den påstand. Og han kommer til England, hvor al medicinsk hjælp også er gratis. Og han kommer til Frankrig, hvor hospitalerne også er gratis. Uddannelse er gratis. Hvor folk har ferie. Hvor børneinstitutioner er gratis. Hvor folk får hjemmehjælp når de lige har fået et barn. Så ¿Sicko¿ er i virkeligheden Michael Moores korstog mod det superprivatiserede USA. Det er en lang argumentation for, at USA skal satse på en velfærdsstat. Det er altsammen ganske glimrende, og historien er også sat på spidsen, som kun Michael Moore kan det. Der er også et par solide grin undervejs, men det ændrer intet ved, at denne film er kedelig. Det bliver en lang opremsning af eksempel på eksempel på eksempel. Det bliver ensformigt. Og det værste af det hele er, at man egentlig ikke kan identificere sig med filmens problematik, når man som lun velfærdsdansker kan se ned på et af verdens mest fintmaskede, sociale sikkerhedsnet. Det fænger bare aldrig. Men naturligvis er det en vigtig film for amerikanerne. Og Michael Moore er en vigtig amerikansk stemme, som på sigt kan være med til at ændre det sindssyge, amerikanske demokrati, der alene er styret af lobbyister og pengefolk. Filmen giver også en forklaring på, hvorfor det er sådan: I Europa er regeringerne bange for folket, for de kan vælte dem. I USA er folk bange for regeringen.Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk @Brød.8.note-fremh: { ¿Sicko¿ Instruktion Michael Moore 2 timer og 5 minutter, tilladt for alle. Danmarkspremiere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...