Symfoniens nye minister

Det var et kæmpespring fra den internationale operascene til chefstolen i fødebyens symfoniorkester, men Poul Elming er Aalborg Symfoniorkesters nye ambitiøse minister

Ria Pedersen
- Jeg kan ikke sige, om Aalborg Symfoniorkester har fået den chef de skal have. Men jeg har fået det job, jeg skal have, lyder vurderingen fra musikchef i Aalborg Symfoniorkester, Poul Elming. Foto: Hans Christian Jacobsen
Teater 8. december 2007 05:00

Han ser stolt ud, som han står og tager imod på gangen hos Aalborg Symfoniorkester. Ryggen er rank, og ansigtet er mildt, mens håret synes at leve sit eget frie liv. Og så er der noget med de gennemborende himmelblå øjne; de er på en gang venlige og bestemte. - Jeg kalder den for hospitalsgangen, siger en hovedrystende Poul Elming. De æggegule farver minder da også om noget, der var moderne for flere årtier siden, mens et koldt lys skaber en steril hospitalsstemning. - Her er simpelthen ufattelig grimt. Man har ikke gidet gøre noget ved det, fordi man ventede på at flytte ned i Musikkens Hus. Men det er jo blevet udskudt så mange gange, så det kan vi simpelthen ikke vente på. Nu skal der gøres noget ved det. Poul Elmings beslutsomme øjne har set det meste af verdenen. Fra det prestigefyldte Bayreuth i Tyskland til The Metropolitan Opera i New York. Faktisk kan opera-verdensstjernen kun komme i tanke om to kontinenter, der ikke har hørt hans imponerende stemme. Men siden september har de erfarne blå øjne kun fokuseret på hjemstavnen Aalborg og det nye job som Aalborg Symfoniorkesters musikchef. Smoking og kostumer er byttet ud med cowboybukser og sweater. Måske ikke det typiske arbejdstøj for en chef, men Poul Elming er også langt fra den typiske chef. Han sidder aldrig for bordenden, hverken ved møder eller ved spisebordet derhjemme. Taler gør han heller ikke så meget i, og han vil hellere bruge tid på at diskutere tingene og blive enig, end at trække ¿jeg bestemmer¿-kortet. Kun en tjener - Jeg er så lidt chef, som det er muligt. Det er voksne intelligente mennesker. Jeg skal lede dem og ellers holde mig i baggrunden, konstaterer musikchefen og tilføjer: - Jeg er i virkeligheden bare minister. Det betyder tjener. Det skulle nogle ministre måske huske engang imellem. De første tre måneder, som minister er gået med at lære virksomheden og musikerne at kende. Der er allerede stakke af papirer på skrivebordet. Selvom den nye musikchef forsøger at være mere organiseret, og allerede har anskaffet sig sit første ringbind til alle papirerne, falder det ham ikke naturligt. Han er først og fremmest en kreativ sjæl, der er vant til at se tingene fra scenekanten. - Det er en helt ny verden, hvor jeg lærer hver dag. Jeg skal tænke på en anden måde. Før var det mig, der sad på den anden side af bordet, og syntes at chefen var dum. Nu er jeg den dumme chef. Men det bestræber jeg mig selvfølgelig på ikke at være, griner Poul Elming. Fra kontoret på hospitalsgangen vil ministeren gøre Aalborg Symfoniorkester internationalt kendt. Og allerede nu er der en del ideer i støbeskeen. En stor international Lauritz Melchior-koncert (Lauritz Melchior var en af de største danske Wagner-tenorer på den internationale scene), promenadekoncerter uden stole til publikum og sommer grillstarter koncerter er bare nogle af de kommende tiltag. Med armbevægelser, der næsten er ligeså store som ambitionerne, forklarer musikchefen, at Aalborg Symfoniorkester skal være mere udadvendte og fremme i skoene. - Når jeg sagde til mine venner, at jeg havde fået nyt job, fik jeg medlidende blikke indtil det gik op for dem; Nå, ja, du kommer deroppe fra. Som om, at så var det ikke så slemt. Sådan skal det simpelthen ikke være. - Vi skal ikke tro, at vi ikke er gode nok. For vi er gode, og det skal vi vise frem, ellers bliver vi simpelthen overset. Det er alt for nemt, at glemme dem længst mod nord. Derfor skal vi hævde os. Men at føre sig frem og kræve opmærksomhed strider på mange måder imod den nordjyske mentalitet. Det er Poul Elming den første til at indrømme: - Jeg kender den nordjyske mentalitet, hvor man ikke tror, at man er noget specielt. Jeg tilbragte de første 25 år af mit liv heroppe. Så jeg er jo i bund og grund en Aalborgenser. - Jeg forstår altså godt holdningen og har den også lidt selv. Men jeg kan også se, hvor hæmmende og ufrugtbar den er. Der er ingen linjer i det milde ansigt til at afsløre Poul Elmings alder, og de grå hår har endnu ikke fundet vej til toppen af hovedet. Men Poul Elming er 58 år gammel. Dermed har han overskredet Det Kongelige Teaters officielle pensionsalder på 56 år. Det var derfor tog han skridtet ned fra scenen i København og om bag skrivebordet i Aalborg. AaB og orkestret Det er efterhånden 33 år siden, han forlod Aalborg. Efter skolegang på Ryesgade Skole, Aalborghus Gymnasium og Konservatoriet, tog han til Århus og fik sin debut ved Den Jyske Opera. Fra Den Jyske Opera gik turen til Det Kongelige Teater og resten af verden. Men uanset hvor nordjyden måtte befinde sig, var hjembyen, og i særdeleshed byens fodboldhold, aldrig ret langt væk. - Der er ikke mange steder i verdenen, hvor jeg ikke har tændt radioen og tunet ind på DR¿s kortbølgeradio, Radio Danmark, for at høre om AaBs seneste resultater, fortæller Poul Elming på nostalgisk vis med et lille smil på læben. Radio Danmark eksisterer ikke mere, men musikchefens store interesse i AaB har ikke ændret sig. - Jeg vil have, at byen skal have et ejerforhold og stolthed af Aalborg Symfoniorkester. Ligesom AaB. Den store forskel er, at i symfoniorkesteret kender man ikke spillerne. De virker fine og utilnærmelige, og det er det sidste de her mennesker er, forklarer Poul Elming og kaster sig ud i sjove og kiksede historier fra kantinen. Det er ikke nogen lille opgave, Poul Elming har kastet sig over. Og der er ingen garanti for succes, heller ikke selvom han tidligere har haft masser af vind i sejlene. Ikke engang international erfaring og en vilje til at ændre tingene, kan garantere noget. Men det skal ikke afholde den nye minister fra at prøve: - Jeg kan ikke sige, om Aalborg Symfoniorkester har fået den chef, de skal have. Men jeg har fået det job, jeg skal have. Jeg har det, som en ål i mudder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...