Synlige små

Børn i børnehaven Sommerfuglen i Sønderup er nu blevet nemmere at få øje på i trafikken.

Privatfoto

Privatfoto

Sønderup: Børneulykkesfonden har skænket alle Sommerfuglens børn neongule refleksveste, der skal hjælpe bilister bag bilruderne med at se de små i det mørke vinterhalvår, der stille og roligt er på vej.

- Når vi tager på udflugt, kan vi ikke undgå at færdes i trafikken, og derfor er det utroligt vigtigt, at vi sikrer børnene så godt som muligt. Vi er meget taknemmelige for, at fonden har valgt at forære veste til alle vores Sommerfuglebørn, siger pædagog Jessica Bach.
Børn og voksne med reflekser er synlige på mindst 140 meters afstand, mens personer uden først kan ses ved 25 til 30 meters afstand.
Det betyder, at en bilist, der kører med 50 kilometer i timen har ti sekunder til at nå at bremse i, når han opdager en fodgænger og ikke blot to sekunder.
Børneulykkesfondens formål er netop at dele refleksveste ud til børn rundt om i Danmark, og denne gang var det altså Sommerfuglens børn, der fik glæde af projektet.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.