Synske kimede politi ned i Holger-sag

Da tre-årige Holger forsvandt i Tranum Klitplantage, blev politiet kimet ned af clairvoyante og synske, det mente at vide, hvor han var.

Peter Witten,
Mens eftersøgningn efter Holger stod på, blev politiet kimet ned af clairvoyante, der mente de vidste præcist hvor den 3-årige dreng befandt sig. Foto: Martin Damgård
Tranum 1. april 2011 14:01

Mange ville hjælpe politiet, da tre-årige Holger søndag forsvandt i Tranum Klitplantage. Masser af frivillige mødte op i plantagen for at lede efter den forsvundne dreng, og samtidig blev Nordjyllands Politi kimet ned. Fra hele landet ringede clairvoyante og synske personer for at tilbyde hjælp til at finde drengen. "Han ligger dér" "Vi kan se, at han ligger der og der". Den slags opkald fik Nordjyllands Politi en hel stribe af i løbet af søndagen, hvor nyheden om den storstilede eftersøgning bredte sig. Politiet er naturligvis glad for, at folk vil hjælpe i forbindelse med en eftersøgning. Men de mange telefonopkald fra synske og clairvoyante - op mod en snes - blev til sidst for meget for politiets vagtchef. Nej til flere synske samtaler - Jeg bad om, at jeg ikke fik flere af den slags telefonopkald stillet ind til mig, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen. Og tilføjer: - Vi brugte fakta i forbindelse med eftersøgningen. Vi bruger ikke clairvoyante og synske. Det er som at famle i blinde, mener han. Synsk københavner Selv fra København ringede en clairvoyant til politiet i Nordjylland for at fortælle, at han kunne "se", hvor tre-årige Holger var. Mandag formiddag blev Holger så fundet - af en helt almindelig rytter - lidt over to km fra det sted, hvor drengen var forsvundet dagen før.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...