EMNER

synspunkt Åbningsdebat uden nyheder

På kanten af det ansvarlige, må man konstatere, at vi ligesom har hørt det hele før her under åbningsdebatten i Folketinget.

Konstruktiviteten mangler totalt, men man kæmper en hård kamp for at profilere sig selv, for det er her man kan sikre sit ansigt på skærmen. – Se mig, hør mig, tro på mig, det er de andre, der laver fejlene og mig, der har ret ! – Husk det, når valget kommer. Det er budskabet. Problemet er, at det er ideologierne, der hersker, det er de gamle strategier om, at hvis man bare tæsker løs på det samme hele tiden, er det ligegyldigt, om der er nogen form for sandhed i indholdet. Der er altid nogen, der tror på det. Lad mig give stemmekvæget – vi almindelige dødelige – et godt råd. Prøv at lytte efter det, der ikke bliver sagt i stedet for at lytte til det, de siger. Et eksempel. Oppositionen kritiserer regeringen og DF for, at kommunerne er trængte på pengepungen, de har alt for få penge i nogle kommuner, mens andre nærmest svømmer i penge. Til det svarer regeringen, at kommunerne samlet aldrig har haft så mange penge, som de har nu og har haft gennem de seneste syv år, men man vil ikke blande sig i kommunernes aftale om selv at finde ud, hvad de vil bruge pengene til. Man blander sig først, når det er gået så galt, at en kommune ikke kan betale sine daglige udgifter. Så bliver kommune sat under administration, hvilket er lig med en konkurs på det private arbejdsmarked. Oppositionen protesterer ikke mod regeringspartiernes argumentation, men fortsætter bare kritikken i samme spor, men de ved jo godt, at det er rigtigt. Det er prioriteringen i byrådene, der er forkerte. Pengene er der, men man har satset på andre værdier end de grundlæggende. Det er der nemlig prestige i. Regeringspartierne fralægger sig ansvaret ved at skyde skylden over på den kommunale selvstyre. Begge dele er en erkendelse af, at man hytter sine egne idealer. Hvorfor? Ja, svaret er ganske indlysende, for det er jo Folketinget, der skal afstikke reglerne for anvendelse af de bevilligede penge. Det ansvar lever man jo ikke op til, når en kommune faktisk skal være konkurs, før man griber ind. Det er derfor, at skandaler som Farum kan komme så langt, før der sker noget. Den til enhver tid siddende regering skal påtage sig sit ansvar og kontrollere kommunerne konstant og følge op på de årlige resultater hvert år, men det vil man ikke, for så påtager man sig også ansvaret. Under kommunalreformen her i ny Hjørring Kommune var de to ivrigste kommuner for sammenlægningen Hjørring og Hirtshals. Efterfølgende har det vist sig, at netop de to kommuner bevægede sig på randen af konkurs, medens de to små Sindal og Løkken/Vrå formentlig havde rimelig styr på økonomien og derfor egentlig gerne ville forblive selvstændige, men de var efter reglerne for små. Der må da være nogen, der vil stille op med løsningen på, hvordan vi kommer ud af moradset, og det har intet med en international økonomikrise at gøre, for den har man vidst ville komme de seneste 20 år fra omkring den tid, hvor den værst ramte – Island – startede sine investeringer for lånte penge. Det er Farum om igen bare på et højere plan, og nu sidder de Islandske politikere og undrer sig over, at den internationale finansverden ikke kommer dem til hjælp. – I bund og grund er det politikerne, der burde betale af egen lomme for at holde liv i den globale økonomi, og så må de småsparere, som har ladet sig rådgive til at investere i begærlighedens navn, selv tage deres eget tab. Vi almindelig dødelige, som betaler enhver sit og ikke bruger mere, end vi har, kommer garanteret også til at betale vores part af politisk og erhvervsmæssig inkompetence.