SYNSPUNKT Ministerens mod svigter

Forebyggelseskommissionens rapport har nu været offentlig i par uger, og der har været en ophedet politisk debat om tobaksafgifternes størrelse og om, hvorvidt man taber danskerne, hvis politikerne har en klar holdning til, hvordan vi bedst muligt kan fremme sund levevis i Danmark.

Sundhedsministeren fremhæver igen og igen, at sundhed er et personligt ansvar, og er meget tilbageholdende med at foreslå lovgivningsmæssige tiltag, der kan fremme folkesundheden. Det selvfølgelig er klart, at hver enkelt af os har et stort ansvar for vores eget liv og sundhed, men det har samfundet det også. Vores samfund er i dag indrettet sådan, at det groft sagt er meget let at leve usundt, mens det er lidt besværligt hvis man vil leve sundt. Det bør der laves om på, og her svigter sundhedsministerens politiske mod ham helt og aldeles. Hvorfor tør sundhedsministeren ikke ændre afgifter, f.eks. fjerne momsen på frugt og grøntsager og i stedet sætte afgiften op på tobak og sukkerholdige varer? Det ville både fremme folkesundheden og gøre det lettere og billigere for mange socialt udsatte familier at give deres børn en sund kost. Jeg synes, at der nogle gode forslag i forebyggelseskommissionens rapport, men jeg synes, at der er noget, som mangler. Jeg synes, at det er positivt, at der fokuseres på sund kost og fysisk aktivitet for børnene i skoler og daginstitutioner. Det er vigtigt, at vi satser på børnene, for de gode sundhedsvaner grundlægges i barndommen, men jeg kunne godt have ønsket at forebyggelseskommissionen var gået længere, og havde sat en offensiv dagsorden i forhold til de mange mennesker der lider af kroniske sygdomme. De fylder rigtigt meget i sundhedsvæsnet, og rigtigt mange af dem kan få det bedre, hvis de får et tilbud om rehabilitering. De kan meget mere selv, de får bedre styring over deres liv, og kan tilmed bidrage mere til samfundet og være mere for de mennesker de holder af. Der kan gøres meget mere for mennesker med kroniske lidelser, end der bliver i dagens Danmark. Tilbage står, at udfordringen er den samme, som før sundhedskommissionen aflagde sin rapport og sundhedsministerens politiske mod svigtede ham. Sundhedsfremme og forebyggelse er en af de vigtigste velfærdspolitiske udfordringer, vi har i Danmark. Der er både brug for handling og politisk mod. Kommunerne vil gerne være med til at løfte deres ansvar og sætte sundheden højt på den politiske dagsorden, men de kan ikke klare det hele alene. Der er brug for statslig opbakning. Både i form af økonomi til at gennemføre sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for og lovgivning der fremmer sund levevis. Tiden er nu kommet til, at sundhedsministeren spiller ud med en konkret og handlingsorienteret plan for, hvordan vi kan skabe konkrete resultater på området. Jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at jeg synes, at emnet er alt for vigtigt til at ende med at blive offer for symbolpolitik med ringe indhold eller for en ansvarsforflygtigende diskussion om, hvem der har aben. Vi har alle en rolle at spille og et ansvar for at sætte sundhedsfremme og forebyggelse højt på dagsordenen og finde konkrete løsninger der virker i hverdagen. Sundhedsministeren skal derfor heller ikke fraskrive sig sit. Tænk, hvor meget vi kunne opnå, hvis vi løftede i fællesskab.