synspunkt Rettigheder forpligter

NORDJYSKE tordner i lederen (25.9.) mod regeringen og Dansk Folkepartis nye udlændingeaftale, hvor det bl.a. i overskriften hedder sig,

V-kandidat 
 
 Foto Kurt Bering

V-kandidat Foto Kurt Bering

DEMOKRATI:NORDJYSKE tordner i lederen (25.9.) mod regeringen og Dansk Folkepartis nye udlændingeaftale, hvor det bl.a. i overskriften hedder sig, at ”Vi danske er os selv nok”, og det hævdes, at kravene i sprogprøven og indfødsretsprøven er blevet så hårde, at prøverne gør det umuligt for titusindvis af borgere at opnå dansk statsborgerskab. Helt generelt vil jeg gerne starte med at understrege rimeligheden i, at vi stiller krav til de personer, der ønsker at blive danske statsborgere. Det at blive dansk statsborger er et privilegium, der medfører rettigheder, og derfor er det kun rimeligt at stille krav den anden vej. Retten til demokratiske rettigheder forudsætter et basalt kendskab til, hvordan det danske samfund fungerer. Indfødsretsprøven sikrer et sådant kendskab. Før regeringen og Dansk Folkeparti strammede reglerne, var det muligt at se prøven på internettet og dermed lære spørgsmålene og svarene udenad på forhånd. Det er ikke kendskab til det danske samfund, det er udenadslære! I forhold til sprogprøven, så er det vigtigt, at personer, der ønsker dansk statsborgerskab kan tale, skrive og forstå dansk. Det er en essentiel del af det at være dansk, at man kan sproget, og de personer, som skal bestå prøven, har oven i købet mulighed for at modtage undervisning i dansk forinden. Samtidig er det vigtigt at holde fast i, at der er tale om, at man skal kunne dansk på 9.-10. klasses niveau, og det er altså ret afgørende at kunne mestre sproget på et nogenlunde niveau, hvis man ønsker at kunne klare sig på det danske arbejdsmarked, at kunne hjælpe sine børn med lektier og være i stand til at kommunikere med de offentlige myndigheder. Indfødsretsprøven og sprogprøven handler ikke om, at Danmark kun er for ”rigtige” danskere. Formålet er, at vi sikrer os, at de folk, der tildeles dansk statsborgerskab, er i stand til at klare sig i det danske demokrati med de demokratiske rettigheder og pligter, der følger med. Og der er i øvrigt ikke noget odiøst i at stille krav til kommende statsborgere; det gør lande som Holland, Canada og USA også. Oppositionen og NORDJYSKEs leder forsøger at fremstille udlændingeaftalen som en aftale, der begrænser udlændinges mulighed for at komme til Danmark. Det er ikke alene en grov fordrejning, det er en direkte misforståelse. Udlændingeaftalen ændrer intet i forhold til dem, der ønsker at arbejde og opholde sig i landet. Den gør det faktisk lettere for de folk, der kommer til landet for enten at arbejde eller uddanne sig. Danmark har som aldrig før behov for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og det siger sig selv, at vi ville gøre Danmark og det danske arbejdsmarked en bjørnetjeneste, hvis vi gjorde det sværere at komme til landet for at arbejde. Før sommeren gjorde vi det derfor lettere at komme til landet og arbejde, da vi sammen med et bredt flertal i Folketinget gennemførte en omfattende jobplan. Stramningerne i den nye udlændingeaftale er ikke rettet imod de udlændinge, der ønsker at arbejde i Danmark. De vedrører til gengæld de udlændinge, som ønsker at få et dansk statsborgerskab. Det er derfor forfejlet at se aftalen som et udtryk for, at vi danskere er os selv nok – faktisk gives der flere opholdstilladelse i dag, end der blev givet i 2001 før regeringen kom til. Alene i 2007 fik 37.476 udlændinge opholdstilladelse til at arbejde eller studere. Det er over 30 procent flere end i 2006 – og knap en tredobling på dette område siden 2002, hvor godt 13.000 udlændinge kom hertil. Aftalen skal snarere ses som et udtryk for, at vi værner om det danske demokrati. Statsborgerskab er noget, man tildeles en gang for alle, og derfor er det fuldstændig legitimt, at staten stiller krav, inden den tildeler de rettigheder, som er hele fundamentet for vores demokrati.