Lokalpolitik

SYNSPUNKT Udtalt behov for en sanering

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er kommet med et udspil angående kystbeskyttelseslinjen. Tre kilometer-zonen har i flere årtier virket som en stopklods og spændetrøje. Hvis ikke lige tidligere tiders politikere i tide havde udpeget områder til turisme, fritidsformål eller byudvikling, var mulighederne forspildt.

Det vil være til gavn for landdistrikterne i de kystnære områder, hvis der kan ske en naturlig forlængelse af bebyggelserne. Finanskrisen har i høj grad ramt udkantsområderne med massefyringer til følge. De arbejdspladser, der er forsvundet, kommer ikke tilbage i samme skikkelse. Morgendagens job vil være anderledes og mere videnstunge. Hvis der ikke er attraktive bosætningsmuligheder, vil den udvikling gå uden om landdistrikterne. Tingene hænger sammen, hvis der er gode jobmuligheder indenfor en rimelig afstand, attraktive bosætningsforhold og gode fritidsfaciliteter skal tilflytterne nok komme ellers finder de andre steder at slå sig ned. Der mangler et samlende organ til at tage sig af landdistrikternes forhold – et landdistriktsudvalg, om man vil. Lovgivningen på området ligger i mange forskellige ministerier, som hver har deres fokus. Der har i de seneste dage være flere indlæg i pressen om landdistrikternes forhold. Der har været markante synspunkter fremme om ligefrem at sanere nogle landsbyer. Det er der sikkert nogle, der synes kunne en god idé, men for de mennesker, der nu engang har valgt at bo i landdistrikterne, er det noget af en provokation. For hvilke landsbyer skulle det være? Og hvad skulle kriterierne være for at overleve som landsby? At der er et udtalt behov for sanering, springer enhver i øjnene, der bare bevæger sig lidt ud på landet, og som det forholder sig nu, er det overvejende overladt til ejerne at gør noget ved forfaldet, men når saneringsmodne rønner er overgået til at blive investeringsobjekter for driftige udlejere, er det svært at få dem fjernet fra landkortet, så de foreløbige udspil på området er langt fra tilstrækkelige. Der er løbende sket en voldsom befolkningstilbagegang i Danmarks vestlige kommuner. Folk flytter fra vest til øst og fra land til by. Hvad enten man som politiker synes om det eller ej, er det nødvendigt at forholde sig til kendsgerningerne. På Mors er der godt 22.000 indbyggere, og det er ca. 1.000 færre borgere, end statistikerne forudså for bare 10 år siden, så virkeligheden trænger sig på. Thisted Kommune har for nylig offentliggjort lignende tankevækkende tal og Vendsyssel er i samme båd. Færre indbyggere betyder færre kroner i kommunekasserne, og det er som bekendt altid svært at sætte serviceniveauet ned, når der bliver længere og længere mellem husene. Alle landsbyer kan ikke have det hele. Der skal i langt højere grad samarbejdes om tingene for at få en tilstrækkelig kvalitet. Hvis det bliver muligt fremadrettet at opføre attraktivt beliggende huse i stedet for de saneringsmodne huse i landsbyerne, vil det kunne give nyt og tiltrængt liv i de kystnære områder, som i høj grad er beliggende i udkantsområderne, men der skal hjælp til fra folketingspolitikerne til at gøre en samlet og koordineret indsats på hele landdistriktsområdet.