Ungdomsuddannelser

SYNSPUNKT Velkommen til erhvervslivet

I gamle dage – og det er ikke ret lang tid siden – var uddannelse og erhvervsliv adskilte størrelser.

05 Deba Lauritzen

05 Deba Lauritzen

Så opstod der erhvervspraktik i afmålte mængder, og der kom nogle gange besøg af en gæstelærer fra ”det rigtige liv.” I dag er begge parter meget opmærksomme på det gensidige udbytte ved et tættere samarbejde. Uddannelsesinstitutionerne bevæger sig ud i erhvervslivet, og erhvervslivet kommer ind på uddannelsesinstitutionerne. Grænserne nedbrydes. Der udarbejdes projektopgaver defineret af en konkret virksomhed. Der undervises stadig og i stigende grad af gæstelærere fra erhvervslivet. Der aftales praktikophold for såvel elever som lærere – og erhvervsledere er ofte censorer. Begge parter ser en interesse i at give de unge den bedst mulige baggrund for valg af videreuddannelse og erhvervskarriere. Ved dette samarbejde opnås flere ting. Dels vil de unge få kendskab til de forhold, der hersker i erhvervslivet. Det være sig i en forretning, på et kontor, i en produktion, på en institution – og herved bliver det eventuelle kulturchok mindre ved overgang fra uddannelse til ”rigtigt arbejde.” Ligeledes får de unge et bedre grundlag for valg af videreuddannelse. For gennem kendskab til erhvervslivet – såvel den offentlige som private del – skabes der samtidig kendskab til de forudsætninger, der kræves for at nå frem til målet = det ønskede job. På Aalborg Handelsskole har vi for nylig gennemført en interessentanalyse blandt andet i folkeskolens afgangsklasser. Denne viser med stor tydelighed, at når disse elever vælger ungdomsuddannelse, så tæller de efterfølgende jobmuligheder/videreuddannelsesmuligheder højt. ”Hvad kan jeg blive”, ”Hvad kan jeg bruge det til”. Her er en god vejledning vigtig. Ikke alene overfor eleverne men så sandelig også overfor forældrene. For undersøgelsen viser nemlig også, at når alt kommer til alt, så har forældrene et stort ord at skulle have sagt ved valg af ungdomsuddannelse. Undersøgelsen viser også, at begrebet ”gymnasium” trænger til en uddybende forklaring og afklaring. Der findes faktisk flere muligheder. Derfor vil vi, blandt andet på foranledning af analysen, forøge vores information og vejledning vedrørende dette. Naturligvis først og fremmest med fokus på Handelsgymnasiet. Efter tre år på Handelsgymnasiet kan den unge vælge at læse videre på Universitetet, eller andre videregående uddannelsesinstitutioner – eller han kan gå direkte ud og starte på en erhvervskarriere. Analysen, hvor mere end 1.800 personer har svaret, giver klare bud på de unges prioriteringer og ønsker. Fælles for disse er, at de unge er langt mere målrettede – nogle vil sige fornuftige – end vi voksne nogle gange tror. Det er altså ikke festerne, der bestemmer hvor fremtiden ligger.. Tilbage til samarbejdet med erhvervslivet. Ud fra egne overvejelser, men også efter generel tilskyndelse fra Undervisningsministeren, har vi på Aalborg Handelsskole skabt rammerne for etablering af virksomhedspartnerskaber. Det betyder, at de pågældende virksomheder indgår i åbningen ud mod erhvervslivet ved f.eks. at stille sig til rådighed ved større projektopgaver, gæstelæreraftaler m.v. I disse tilfælde kobles den teoretiske undervisning sammen med ”rigtige virksomheder”. Oven i købet nogle, der ligger i Aalborg. Vi ser sådanne partnerskaber som væsentlige elementer i den konkrete udmøntning af et større samspil med erhvervslivet. Visioner, der ellers nogle gange har svært ved at indtage en konkret form. Vi noterer os en stadig stigende interesse fra erhvervslivet i at indgå i sådanne samarbejder. Ud fra det fælles mål at skabe en dynamisk, virkelighedsnær og interessant undervisningssituation for eleverne. Dette er samtidig et væsentligt element i at forebygge frafald, så gevinsterne for alle – men først og fremmest for de unge – er mange. Vi kan stå inde for, at de unge er parate til at tage mod erhvervslivet på skolerne. Så herfra skal lyde: Velkommen til erhvervslivet – det er faktisk sjovt og lærerigt