Syredampe drev ind over Grindsted

En påfyldning af saltsyre på virksomheden DuPont Nutrition i Grindsted gik fredag eftermiddag galt.

Syredampe drev ind over Grindsted

Beboerne i Grindsted måtte fredag eftermiddag holde sig indenfor med lukkede døre og vinduer, da en sky af saltsyre drev ind over dele af byen.

Det var et uheld på virksomheden DuPont Nutrition på Tårnvej, der førte til udslippet af de kraftige syredampe.

- Uheldet sker, da man skal fylde saltsyre fra en tankvogn og over på en tank, fortæller vagtchef Lars Grønlund fra Sydøstjyllands Politi.

- Syren løb over og ned i en inddæmmet sump, som skal opsuge syren, når der sker et uheld, fortsætter han.

På grund af de seneste dages regn var der en del vand i sumpen, der skal opsamle syren.

- Det betød, at syren reagerede med vandet og skabte de farlige dampe, siger Lars Grønlund.

- Da der kun var en let vind i området, betød det, at dampene ikke blæste væk med det samme, og derfor opfordrede vi folk til at gå indenfor til faren var drevet over.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.