Teater

Syrede forestillinger for børn

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Snart kan nordjyske børn møde gamle hr. Muffin på Jako-Bole Teatret. Foto: Jan Rütz

{ AALBORG: Det skorter ikke på fantasien i de kommende forestillinger, Jako-Bole Teatret har oppe i ærmet til sit yngre publikum. En handler om en hamsters sidste dage, en anden om en mand med vandskræk, der tvinges af skæbnen til at se frygten i øjnene og overnatte i en svømmehal. ¿Skab!¿ hedder sidstnævnte forestilling, der leveres af det sjællandske Vores Teater. En humoristisk historie om en skjult verden bag dagligdagen. En historie, der giver et sjovt bud på, hvordan man overvinder sin angst og i stedet griber livets mange muligheder. Omdrejningspunktet er en lille, forsigtig mand med vandskræk, der en dag bliver glemt i svømmehallen. Alt ser sort ud for ham, men i nattens løb forandres han fra håbløs til helt. Teaterglade børn kan også møde en gammel, træt hamster i dukketeater-forestillingen Farvel hr. Muffin. Engang var han ung, stolt og stærk og kunne bære en hel agurk på ryggen! Nu sidder han alene i sit hus og husker. Det københavnske teater De Røde Heste og det århusianske Teater Refleksion har sammen skabt denne musikalske forestilling om en hamsters sidste dage, akkompagneret af cellomusik. Forestillingen blev sidste år udnævnt til Årets Børneforestilling og vises første gang på Jako-Bole Teatret i weekenden 6.-7. oktober. Målgruppen er de seks til 10-årige, mens forestillingen ¿Skab!¿ henvender sig til børn fra fire til 10 år. ¿Skab!¿ vises første gang på Jako-Bole Teatret nu på søndag klokken 10 og klokken 11.30 og igen lørdag 13. oktober.