Danmark

Syrere og somaliere banker på Danmarks dør

Antallet af asylansøgere er det højeste i ti år. Det skyldes blandt andet borgerkrigen i Syrien.

Syrere og somaliere banker på Danmarks dør

Stadig flere asylansøgere vil gerne søge tilflugt i fredelige og velfungerende Danmark - og stadigt flere bliver lukket ind i varmen.

I de første 11 måneder af 2012 søgte 5521 om asyl, viser tal fra Udlændingestyrelsen. Dermed har vi allerede nu det højeste ansøgertal i 10 år, skriver Jyllands-Posten.

Ifølge avisen har 2279 asylansøgere til og med november fået ja til deres ansøgning. Antallet af tilladelser er det højeste i ni år.

Regeringen, som blandt har afskaffet den lave starthjælp til udlændinge, har besluttet, at asylansøgere fremover kan bo og arbejde uden for asylcentrene, hvis de samarbejder.

Ændringerne bliver fortalt videre gennem menneskesmuglere og andre i den såkaldte "migrationsindustri", fortæller migrationsforsker Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier ifølge Jyllands-Posten.

Sidste år søgte 3806 asyl i Danmark, og stigningen er således på godt 1650. Rigspolitiet forventer derudover cirka 500 ansøgninger i december.

Af de 1650 ekstra skyldes godt 350 borgerkrigen i Syrien. Der er også kommet næsten 700 flere somaliere og cirka ekstra 250 serbere - typisk romaer.

Der er også fremgang fra lande som Marokko, Burma, Nigeria og det samme gælder tjetjenere fra Rusland.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.