Sæby

Syrien får hjælp af Røde Kors i år

Søndag 6. oktober kommer indsamlerne til din dør

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nødhjælp til Syren er særligt i fokus i disse år. Foto: Røde Kors.

SÆBY:Der er Røde Kors Indsamling i Sæby Søndag den. 6. okt. fra 11 – 13

- Røde Kors adskiller sig fra andre humanitære organisationer ved altid at være til stede i næsten alle verdens lande. Det betyder, at vi sørger for, at folk får vand, mad og lægehjælp og midlertidig husly, når katastrofen rammer. En del af pengene fra Røde Kors-indsamlingen 2013 går til at drive et mobilt traumecenter, som Røde Kors sender ud til verdens krige og konflikter for at redde civile ofres liv. Traumecentret kan stilles op i forbindelse med et hospital eller direkte på slagmarken, hvor der er behov for hjælp, fortæller indsamlingsleder Inger Ejstrud.

Når jordskælv, tørke eller oversvømmelse er overstået, er Røde Kors’ indsats ikke slut. Ofte har de overlevende familier mistet deres levebrød og står over for en usikker fremtid. Når mennesker er vidner til død og ødelæggelse og selv mister familie og venner, kan de reagere med angst, depression og stress.

- Pengene fra Røde Kors-indsamlingen 2013 går også til at hjælpe syriske familier med at bearbejde de traumer, krigen har givet dem. Både ved at yde psykisk førstehjælp, men også ved at tilbyde børnene at tage del i helt almindelige ting som spil, sang, og sportsaktiviteter. Formålet er at få normaliteten ind i familiernes liv igen.

Derudover bruger Røde Kors en del af midlerne på udviklingshjælp og katastrofeforebyggelse, der gør mennesker i udsatte regioner i stand til at hjælpe sig selv. I Mozambique bygger vi for eksempel brøndene højere, så de ikke bliver ødelagte af de årlige oversvømmelser og fortsat kan forsyne lokalbefolkningen med rent drikkevand, forklarer, Inger Ejstrud.

I år vil en del af indsamlingen gå til at hjælpe de mange tusinde mennesker, der bor Nairobis slumkvarterer. Fattige familier lever i primitive boliger i tætpakkede kvarterer og under ekstremt dårlige hygiejniske forhold. Mangel på rent vand og sanitet får sygdomme som kolera til at sprede sig med lynets hast. Primitive elinstallationer og tætbyggede boliger gør slumområderne til brandfælder, der hvert år koster mange mennesker livet. Røde Kors frivillige knokler med at skovle affald og rense kloakker, så spildevandet ikke breder sig og underviser i hygiejne, så familierne undgår de farlige sygdomme.

- Nogle af de indsamlede midler vil desuden gå til at hjælpe syriske familier. Når ens hverdag bliver revet fra hinanden på den måde, som mange syriske familier har oplevet det, lider psyken ofte skade. Røde Kors hjælper flygtede familier med at bearbejde de traumer, krigen har givet dem. Ved hjælp af psykisk førstehjælp og dagligdags aktiviteter hjælper Røde Kors syriske familier med at få normaliteten ind i familiernes liv igen, oplyser Ejstrud.

Det er nu ikke kun ude i den store verden, der er behov for hjælp. Også i Danmark er behovet stort. Pengene fra indsamling går derfor også til det nationale arbejde. F. eks. med at hjælpe ensomme med en besøgsven eller udsatte familier, der ikke har råd til at holde jul. For hvert år besøger vi flere end 5.000 ensomme mennesker og uddeler julehjælp til 2.800 familier.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst