Syrien i hjertet

Som halv dansk, halv syrisk og kristen har 39-årige Martél Andersen en særlig interesse i at følge med i, hvordan situationen i Syrien udvikler sig. Han forstår på sin vis godt oprørerne, men er også nervøs for, hvad det kan betyde for landets

Hos familien Andersen i Skalborg følges der intenst med i den arabiske tv-station Al Jazeeras dækning af situationen i Syrien. Farmand Martél er nemlig trods sit danske efternavn og fødsel i Farsø halv syrer. Hans far er dansker, men hans mor er syrer, og han har boet i Syrien, fra han var nogle måneder gammel, til han havde taget sin studentereksamen. Hele moderens familie bor der stadig. Så Martél Andersen følger med. Prøver at forstå, hvad der sker, og hvad der vil ske. Det er svært. Det er nemlig en kompliceret konflikt, der er brudt ud mellem de alawitiske magthavere, og det store sunnimuslimske flertal - og med landets 10 procent kristne, som Martél Andersens familie tilhører, som tilskuere. Svært fordi, det er så meget ukontrolleret, undertrykt had, der kommer til udtryk lige nu. Han prøver at bruge sin viden som tv-producer på 24NORDJYSKE til at trænge ned i Al Jazeeras dækning. Finde svar på, hvorfor de samme billeder bruges så mange gange, hvorfor der bruges gamle billeder i nyhedsindslagene. Martél Andersen buser ikke ud med de svar, han finder frem til. Vil ikke udgive sig for at være ekspert på det land, han har forladt for mange år siden, og så har han under hele sin opvækst lært, at man ikke skal være alt for åbenmundet med, hvad man mener. At man ikke skal sige magthaverne imod, ikke sætte spørgsmålstegn ved den sandhed, der fortælles i radio og fjernsyn. Man siger ikke sin mening Han synes selv, at det er lidt fjollet, at han tænker sådan her 4000 kilometer væk, men det ligger dybt i ham. Hans mor, der også bor i Skalborg, syntes heller ikke, at han skulle fortælle til NORDJYSKE om sit syn på den syriske konflikt. Men 39-årige Martél Andersen har trods alt boet næsten halvdelen af sit liv i Danmark, hvor han er gift med Malene, med hvem han har tre børn. Som den demokratiske dansker han er, forstår han godt, hvorfor nogen gør oprør. Mange har lidt under alawitternes styre. Deres Baath-parti slog hårdt ned på et oprør i 1982, hvor 20.000-30.000 mennesker blev dræbt og har siden holdt streng justits. Modstandere af regimet kan pludselig forsvinde eller se sig selv i fængsel. - Det er nu også sket for os, siger Martél Andersen, hvis ene onkel har været fængslet, fordi han var for åbenmundet. Kristen frygt Martél Andersen forstår dog endnu bedre det kristne mindretals frygt for, at alternativet til alawitternes styre er værre. De kristne, maronitterne, har på mange måder gode forhold i dagens Syrien. De har nydt godt af, at Baath-partiet har sat en stopper for de konflikter, der før prægede landet. Nydt godt af, at Baath har holdt hånden over de vestligt orienterede kristne, der har stærke relationer til Canada, USA og især Frankrig - den gamle kolonimagt. De kristne kan udøve deres religion - påske og jul fejres og kristne kan møde senere på arbejde om søndagen, så de kan komme i kirke - sådan som også Martél Andersen gjorde i sine 17 år i Syrien. Hver søndag. De kristne er generelt godt uddannede - Martél Andersens familie rummer læger, tandlæger, advokater og undervisere - og er ofte bedre stillet end sunnimuslimerne. Han konstaterer på facebook, at hans fætre og kusiner er nervøse for, hvad der vil ske, hvis regimet væltes. - Tænk på alternativet, skriver de. Martél Andersen mener også, at de vestlige lande undlader at besvare spørgsmål, når de presser på for demokratiske reformer. - Hvis sunnimuslimerne får flertal i et demokratisk Syrien og beslutter sig for at indføre sharia-lovgivning, og det måske koster en hånd at stjæle, er det så det, man vil? Hvis flertallet vil indføre et religiøst styre, er det så det, man vil? Martél Andersen ser Syrien som et mere tolerant land end mange andre muslimske lande. Et eksempel er, at man i Syrien kan se store reklamer for eksempelvis øl og ouzo. - Hvis man ikke vil drikke alkohol, kan man lade være, og hvis man vil, så kan man det. Han kan sagtens leve uden reklameskilte for alkohol, men han kan godt lide den frihed, de på sin vis er symboler på. Syrien i hjertet Han kan også godt leve med tanken om, at han ikke kan komme tilbage til Syren. Siger han. Men han siger også: - Jeg elsker Syrien. Han holder af naturen, maden, menneskene, familien, vennerne, måden man er på. - Man passer mere på hinanden, siger han og tilføjer, at det er man også nødt til, fordi samfundet ikke er nær så struktureret. Men man er heller ikke bundet af, at der kun er én måde at gøre tingene på. - I Danmark er der lagt nogle linjer ud, for hvordan man gør, for eksempel for hvordan man opdrager sine børn, men generelt er der mange regler og meget bureaukrati, konstaterer han og synes, at syrerne på sin vis er mere frie. Ikke i den fortand, at man har samme rettigheder som i Danmark. Man holder sig også inden for sine egne. Der bliver holdt øje med, hvem børnene leger med. Og man siger ikke Baath imod. Det er noget andet. - Det er, som man er konge. Man føler sig privilegeret, og det har ikke noget med penge at gøre. Det er ... svært med ord, når det er en følelse. Det rigtige Syrien Det er lidt det samme, som når hans Malene foreslår, at de besøger Syrien, og han modsætter sig. - 14 dage er for lidt. Der er mange familiebesøg, og så der bliver ikke tid til at vise det Syrien, jeg gerne vil vise dem. Det er af samme grund, at han selv har været tilbageholdende med at besøge landet. Faktisk er det kun blevet til et par gange, men han taler indimellem med en tante eller en onkel. Nogle gange om året bare, ellers er det mest sin mor, Martél taler og deler minderne om Syrien med. Det kan, siger han, sagtens betyde, at hans billede af Syrien ikke er tidssvarende. - Men det er vigtigt for mig. Jeg elsker landet, gentager han, og det er også derfor, han nødig vil på en kort ferie med sin familie, for han vil nødig høre dem sige "Dejlig ferie - kan vi tage til Italien næste gang". - De skal se det rigtige Syrien, siger han. Det Syrien som nemt kunne være blevet hans land. Hans familie bor omkring Middelhavsbyen Latakia, som er en åben og dejlig by præget af åbenhed. En havneby besøgt af turister, vendt ud mod verden og vesten. Helt anderledes end hovedstaden Damaskus. - Der er meget stor forskel på syrere. Forskellen på én fra Damaskus og én fra Latakia er som forskellen på en dansker og en portugiser. Tilfældighedernes spil Det var her hans nu afdøde far drev en kyllingefarm og en appelsinplantage, og Martél Andersen vendte faktisk tilbage til Syrien efter få år i Danmark for at forsøge at drive dem videre, efter at resten af familien var flyttet til Danmark. - Jeg var for ung, griner Martél Andersen, der igen flyttede efter familien til Danmark. Moderen, faderen og de tre større søskende, som alle er uddannede i Latakia. To til læge, én til tandlæge. Og dem var der brug for i Danmark. - Havde de uddannet sig til noget, der ikke var brug for, så var de måske ikke blevet i Danmark, funderer Martél Andersen, som håber, at der engang bliver tid og penge til, at han kan vise sin egen familie det Syrien, han holder så meget af. Han tror også, det vil blive ved med at være der, uanset hvordan udviklingen bliver. Håber det i hvert fald. - Hvis man yder noget, så har man det også godt, siger han som en slags forsikring imod, hvad nye tider vil betyde.