Syrien: Israel bomber prosyrisk palæstinensisk milits

Flere personer blev ramt, da israelske kampfly angreb en militærbase på grænsen mellem Syrien og Libanon.

Udland 29. juli 2015 19:16 - Opdateret 29. juli 2015 21:15

Seks personer blev såret, da et israelsk kampfly onsdag angreb en militærbase, der ligger på grænsen mellem Syrien og Libanon. Basen tilhører en prosyrisk palæstinensisk gruppe, citerer statsligt syrisk tv en militærkilde for.

I en nyhedsudsendelse citeres kilden for, at israelske fly midt på eftermiddagen havde ramt en base, der tilhører den Damaskus-baserede milits Folkefronten til Palæstinas Befrielses Generalkommando (PFLP-GC). Gruppen støtter Syriens præsident Bashar al-Assad.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...