Syrien på vej ind i "ondskabens akse"

Amman, mandag Ritzaus udsendte medarbejder Frank Jørgensen Misinformation, dække over en humanitær katastrofe i Irak, grundløse beskyldninger. Syriske embedsmænd havde mandag travlt med at afvise den byge af beskyldninger, som Washington-administrationen i de seneste dage har rettet mod Syrien, som beskyldes for at have masseødelæggelsesvåben, at huse højtstående irakiske flygtninge og for at sende landsmænd til Irak for at dræbe amerikanske soldater. Syrerne frygter, at de står for tur, når USA har tæmmet Irak og gennemført "regimeændringen". Den amerikanske præsident, George Bush, har tidligere talt om, at han håber, at konflikten i Irak kan ende med, at der kommer demokrati til Mellemøsten, at Irak bliver en demokratisk model, der kan afløse enevælderne i de arabiske lande, herunder Syrien. Men Jack Straw, den britiske udenrigsminister, sagde mandag i Bahrain, at der ikke er planer for Syrien. - Der er ikke nogen "næste" på listen. Der er slet ikke nogen liste, sagde Straw. Han tilføjede dog, at der er en række problemer i Syrien, og at britiske embedsmænd mandag ville tage en snak med den syriske ledelse i Damaskus. Det er imidlertid andre toner, der lyder fra Bush og hans forsvarsminister, Donald Rumsfeld. Bush sagde i weekenden lige ud, at han mener, at Syrien har kemiske våben, og at Syrien skal samarbejde nu. Rumsfeld har i de seneste uger skærpet retorikken mod Syrien og beskyldt Syrien for at give Iraks militær udstyr til at se i mørke, for at sende militsfolk til Irak for at angribe amerikanere, for at hjælpe højtstående irakere med at skjule sig. Bedre blev det ikke, da den styrtede irakiske leder, Saddam Husseins halvbror Watban Ibrahim Hassan al-Tikriti søndag blev fanget nær den lange grænse mellem Syrien og Irak. Hele affæren har skabt uro og bekymring i den arabiske verden, som i forvejen er chokeret over angrebet på Irak og er usikker på, hvad der vil ske nu. En række iagttagere og andre kilder i Jordan, der er naboland til både Syrien og Irak, påpeger, at samarbejdet mellem de to lande ikke kan være særlig omfattende. Dels har de færreste arabiske ledere, herunder Syriens præsident, Bashar Assad, nogen lyst til at vække amerikanernes vrede i den nuværende situation, dels har Syrien og Irak traditionelt haft et meget dårligt naboskab. En række irakiske oppositionsgrupper har således hovedkvarter i Damaskus. I de seneste år er forholdet mellem de to lande forbedret på det praktiske plan, men i årevis var der direkte fjendskab, hvor Saddam Husseins Baath-parti lå i konkurrence med det syriske Baath-parti, der er ved magten i Damaskus, om lederrollen i den arabiske verden. Under den irakisk-iranske krig fra 1980 til 1988 støttede Syrien Iran som det eneste arabiske land. Syrien har stadig et nært forhold til præstestyret i Teheran, og mange arabiske iagttagere mener, at det er her, årsagen til den amerikanske fremfærd mod Syrien skal findes. Irak er nu fjernet fra "ondskabens akse", som præsident Bush har udpeget, og det giver en ledig plads, som Syrien synes på vej til at indtage. Netop Iran er sammen med Nordkorea de "stiftende" medlemmer af "ondskabens akse". Syrien indtager samtidig en central rolle i den israelsk-arabiske konflikt, som Bush og den britiske premierminister, Tony Blair, har bebudet, at de vil tage fat på efter Irak-konflikten. En række radikale palæstinensiske grupper har til huse i Damaskus, og den libanesiske Hizbollah-milits, der bekæmper Israel fra det sydlige Libanon, gør det med Syriens accept. Det menes, at Hizbollah, der støttes af Iran, får sine våbenforsyninger fra Iran via Syrien, som politisk og delvist militært kontrollerer Libanon. Allerede nu begynder man desuden at høre de samme arabiske argumenter om masseødelæggelsesvåben, som lød inden Irak-krigen. Flere studenter på universitetet i Amman, Jordans hovedstad, sagde mandag til Ritzau, at det er den samme historie om igen - Israel går fri, mens et arabisk land tromles ned af USA. - USA siger, at det invaderede Irak for at fjerne Saddams masseødelæggelsesvåben. Har de fundet nogen? Nej. Nu siger amerikanerne, at Syrien har kemiske våben. Hvordan kan vi tro på USA, når alle ved, at Israel har atomvåben, men at amerikanerne ikke gør noget ved det? Vi trues af Israels masseødelæggelsesvåben. Det er der, problemet er, sagde den ingeniørstuderende Hawad Muhammed. Imad Moustapha, Syriens viceambassadør i Washington, sagde i weekenden, at Syrien er parat til at tillade inspektioner for at finde kemiske våben. Han tilføjede, at der ikke er nogen at finde, men der er spekulationer om, at Syrien tidligere har haft kemiske våben og måske stadig har. Angiveligt blev der i 1984 bygget to fabrikker i Syrien til produktion af bl.a. nervegas som sarin. /ritzau/