Udland

Syriens præsident opfordrer til dialog

Dialog er det, der skal til for at løse konflikten i Syrien, siger en villig præsident Bashar al-Assad.

Syriens præsident opfordrer til dialog

Syriens præsident, Bashar al-Assad,

opfordrer til en dialog mellem syrere under et møde lørdag med den internationale fredsudsending, den algeriske diplomat Lakhdar Brahimi, oplyser det statslige syriske tv.

- Det reelle problem i Syrien er at kombinere politik med det arbejde, der foregår i marken, siger Assad og uddyber:

- Det politiske arbejde fortsætter, særligt ved at opfordre til en dialog mellem syrere, der bygger på alle syreres forhåbninger.

- Den politiske handlings succes er afhængig af at lægge pres på de lande, der finansierer og træner terroristerne, og som bringer våben til Syrien, indtil de holder op med det, påpeger Assad.

Assad siger, at hans regering vil samarbejde på alle ærligt mente bestræbelser på at løse krisen så længe, at bestræbelserne er neutrale og uafhængige.

Under Assads møde med Brahimi var også Syriens udenrigsminister, Walid Muallem, og præsidentens rådgiver, Burthaina Shaaban, til stede.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst