Udland

Syrisk våbenhvile brudt af kampe to timer efter begyndelse

Våbenhvilen i Syrien er blevet brudt af kampe, kun to timer efter at aftalen trådte i kraft, skriver Reuters.

Turkish President Erdogan makes a speech during the opening ceremony of Eurasia Tunnel in Istanbul Foto: Reuters/Murad Sezer

Turkish President Erdogan makes a speech during the opening ceremony of Eurasia Tunnel in Istanbul Foto: Reuters/Murad Sezer

Efter en våbenhvile er trådt i kraft klokken 23 dansk tid, er der to timer senere opstået kampe i Syrien, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kampene er mellem syriske regeringsstyrker og oprørsgrupper.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder siger, at oprørere brød aftalen, da de overtog en position i provinsen Hama.

Mohammed Rasheed, en talsmand for oprørsgruppen Jaish al-Nasr, siger ifølge Reuters, at regeringsstyrker først brød aftalen ved at beskyde områder i byerne Atshan og Skeik i provinsen Idlib.

Tidligere på dagen oplyste Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, at de væbnede grupper, som ikke overholder våbenhvileaftalen, vil blive betragtet som terrorister.

Ifølge russerne vil en overtrædelse sidestille oprørere med Islamisk Stat og Fateh al-Sham Fronten, der tidligere var kendt som Nusra Fronten.

Våbenhvilen er blevet beskrevet som et muligt gennembrud i den langvarige konflikt i Syrien.

Aftalen har dermed vakt et håb om, at der en dag kan komme fred i det hærgede land.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har tidligere betegnet våbenhvilen som en "historisk mulighed" for at få afsluttet den snart seks år lange konflikt i Syrien.

- Denne chance må absolut ikke forpasses. Det er en historisk mulighed, sagde han tidligere torsdag på et pressemøde i Ankara.

Samtidig antyder den tyrkiske leder, at Tyrkiet vil fortsætte landets foreløbig fire måneder lange kamp mod militante grupper i Syrien.

- Kampen mod terror, herunder mod Daesh, vil fortsætte indtil vore borgeres sikkerhed er garanteret, siger Erdogan. Daesh er et arabisk navn for Islamisk Stat.

Også USA byder våbenhvilen velkommen.

Aftalen er forhandlet på plads af Rusland og Tyrkiet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Bar holdt ulovligt længe åbent: Det er anden gang på en uge - ejer står til stor bøde
Luk