Brønderslev

Sysler på museet

Børn laver insekthuse og støber lys

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mads Grønbæk Larsen laver et insekthus.

DORF:- Der er brug for insekthuse i haverne. Insekter har ikke særligt gode kår i vore moderne haver. Det fortæller Kirsten Flyvholm fra Museerne i Brønderslev Kommune. En nyskabelse er, at Dorf Møllegård i skolernes vinterferie har slået dørene op for børn og forældre. Der bliver blandt andet lavet insekthuse.

-Det er et forholdsvis nyt begreb med insekthuse, men der er behov for det, eftersom insekterne har det svært.

Et insekthus laves af en ramme, som fyldes op med pilegrene. De små pilegrene stables som brænde i en brændestabel.

- Insekthusene kan stilles i haven, og tiltrække insekter. Ideen er, at insekterne kravler ind mellem grenstumperne, hvor de trives godt. Der er behov for insekter i haven, fortæller Kirsten Flyvholm.

Kirsten Flyvholm har fundet vejledningerne på internettet til insekthusene.

11-årige Lasse Nielsen fra Dronninglund er én af dem, der gik i gang med at lave et insekthus.

-Det har vi aldrig set før, fortæller forældrene Dorte og Flemming Nielsen fra Dronninglund.

Familien har ferie i denne uge, og benytter ugen på forskellige aktiviteter.

- Vi skal støtte de lokale arrangementer, siger Flemming Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst