Systemet ikke ført ajour

Hvor er det dog vidunderligt at følge debatten om det offentlige serviceniveau og skatternes højde.

Mange har den opfattelse, at man bare kan sætte skatten ned – især for de højeste indkomster, så vil alting bare blive så dejligt – så dejligt efter ”Trickle down” principperne, som betyder, at når de mest velstående yderligere forgyldes, så smitter det af på alle andre. Den økonomiske model passer bedst på asiatiske forhold. Andre tror, at blot man sætter skatten op for husejerne, så hjælper det umiddelbart på arbejdslysten. Og nu til fakta fra skatteministeriet: Pr. 9.10.2006 går bundskatten på 39 pct. op til kr. 265.500. Den skat betales alene af 2,875.000 personer. Det svarer til 62 pct. af samtlige skattepligtige. Mellem skatten + bundskat (39 pct. + 6 pct.) betales af 350.000 personer svarende til 8 pct. af alle skattepligtige. Topskat + mellemskat + bundskat (39 pct. + 6 pct. + 15 pct. betales af 915.000 personer svarende til 20 pct. af alle skatteydere. 9 pct. af samtlige skatteydere betalte ikke skat i 2005. Over tid er der sket en omfordeling mellem folk med mellemskat, som er blevet færre, og folk med topskat, som er blevet flere. På den konto er der fremkommet ganske mange forslag om, at der opereres med én og kun én skattesats hele vejen igennem. Det ville være et brud på vor hidtidige skattepolitik med progression d.v.s. at dem med de højeste indkomster procentuelt også betaler mest. Nogen i den gruppe har i tidens løb fundet det mest hensigtsmæssigt at flytte f.eks. til Spanien. Det løser nok et skatteproblem for dem, men en hel del af dem har siden hen fundet ud af, at det spanske social/sundhedssystem ikke står mål med det danske, hvorfor de er returneret til Danmark. Læren heraf er, at nok betaler vi skat, men vi får også noget for pengene, selv om BUPL med en vis ret påstår, at der er noget der halter i visse sektorer. Danmarks Statistik kan fortælle, at der findes ca. 1.4 mio. ejerboliger i form af parcelhuse, stuehuse, rækkehuse og ejerlejligheder, hvortil skal lægges 205.000 sommerhuse, hvoraf 15.000 er helårsbeboelser. Antallet af lejerboliger over en kam ligger på 1.1. mio. Derfor giver det ikke balance at tage en ordentlig sjat fra dem, dem der besidder nogenlunde værdisikrede goder for at give det til dem, der næppe har det helt store. Derimod giver det mening at stille det spørgsmål, hvorfor skal det store gruppe, der alene betaler bundskat, og som har en ejerbolig særligt spændes for skattefordelingsvognen for at hjælpe med til at forgylde dem, der i forvejen har f.eks. en billig lejebolig og en ejerlejlighed/et sommerhus. Der er mening i skattediskussionen, for skattesatserne er ikke i harmoni og systemet er ikke ajour. Hvorfor snakker man kun om at nedsætte topskatten. Giv dog det hele en ajourføring og start med at sætte skatten ned i bunden og lad husene være i fred efter grundprincippet om, at man skal fremme ligheden, men sikre forskellene.