Øster Hurup

Systue på nye hænder

Vera og Karl Hansen har solgt deres forretning

Vera Hansen (. t. v) byder den nye ejer Jytte Jensen velkommen. Privatfoto

Vera Hansen (. t. v) byder den nye ejer Jytte Jensen velkommen. Privatfoto

Veras Systue i Als skifter ejer. 1. februar overtager Jytte Jensen, Øster Hurup, virksomheden. De nuværende ejere, Vera og Karl Hansen, der har markeret deres 25 års virksomhedsjubilæum, slutter sig til pensionisternes rækker. Der er i virksomheden ansat to medarbejdere foruden Vera og Karl Hansen. Når Jytte Jensen overtager systuen og det nuværende ejerpar træder ud af arbejdsstyrken, ansættes en medarbejder mere og på lidt længere sigt yderligere en, oplyser Jytte Jensen. Vera og Karl Hansen har haft virksomheden til salg i et lille års tid. Vera Hansen runder de 62 år og går på efterløn, og Karl Hansen, der er midt i tresserne og skriver folkepensionist på sit visitkort. - Det er naturligvis noget, jeg har tænkt grundigt over her midt i en krisetid, men jeg tror på, at jeg kan være med til at skaffe ny kunder og udvikle virksomheden, siger Jytte Jensen. Fabrikken startede i sin tid op med en produktion af stofposer, der bruges i udsugningsanlæg, og den produktion fortsætter. Det samme sker med den øvrige faste produktion, der omfatter alt lige fra børnetøj til scooterovertræk.