Brønderslev

Syv år med marked

BRØNDERSLEV:I weekenden 6.-8. februar fejrer Brønderslev Antik- og Kræmmermarked syv års fødselsdag. Lørdag 7. februar bliver der harmonikamusik, og søndag spiller svalerne. Der bliver også et kundelotteri med kurve, fuglehuse, hestedækken, halogenlamper, græsskærer, el-koger, el-pisker, trøjer, skjorter, barbermaskine, film med mere. Hvis man afleverer en avisannonce og finder fem tegninger i hallen, deltager man i lodtrækning om weekendophold på både Hotel Hvide Hus og i Gøteborg med mere. Der er også mulighed for at få et spil skak. Squaredanserne har også lovet at komme. -Vi kan love, at der kommer til at ske en masse i løbet af alle tre dage, siger formand for kræmemrforeningen, Connie Christiansen, der selv har bod i hallen.