Syv biler impliceret i to uheld på motorvejen

Der skete to uheld på motorvej E45 ved Støvring indenfor en halv time

Steffen Bek
Arkivfoto
Trafikuheld 6. juli 2018 21:30 - Opdateret 6. juli 2018 21:36

STØVRING: Hele syv biler var involveret i to uheld i nordgående retning på motorvej E45 ved Støvring fredag eftermiddag.

Det første uheld skete omkring kl. 17.15, hvor fire biler stødte sammen.

- Det var formentlig på grund af for tæt kørsel. Tre biler holdt efterfølgende i nødsporet, og en bil stod i midterrabatten, oplyser vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

En halv time senere stødte tre biler sammen tæt på det første uheldssted, og det gav naturligvis en del kø i nordgående retning på motorvejen omkring Støvring.

Der skete ifølge politiet kun materiel skade ved de to uheld.

Ifølge Vejdirektoratet var der først helt ryddet op efter uheldene omkring kl. 19.15.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...