Terrorisme

Syv bombeanslag i Myanmar

YANGON:Myanmars hovedby, Yangon, er blevet ramt af syv mindre bombeanslag, oplyser politiet i den lukkede, asiatiske stat. Ingen mennesker er kommet noget til ved eksplosionerne. Anslagene fandt sted sent onsdag og tidligt torsdag og er blot de seneste af en række bombeeksplosioner i Myanmars tidligere hovedstad. Politiet oplyser, at de syv bomber blev bragt til sprængning i forstæderne Hlaint Thayar, Shwe Paukkan og Mingalardon, men at gerningsmændene ikke er blevet fundet. Ingen har taget skylden for anslagene./ritzau/AFP