Naturkatastrofer

Syv danskere fanget af jordskælv

Danskere er blevet fanget af det jordskælv, som ramte Haiti tirsdag aften dansk tid.

Jordskælv i Haiti.

Jordskælv i Haiti.

Selv om Udenrigsministeriet endnu ikke har kunnet få kontakt til det danske generalkonsulat, så har ministeriet været i kontakt med en gruppe på fire, herunder den i Haiti bosiddende forfatter Jørgen Leth, som alle er i god behold. Til gengæld har Udenrigsministeriet endnu ikke fået kontakt til to danskere, som ifølge pårørende også befinder sig på øen, skriver eb.dk - Vi har hørt fra bekymrede pårørende til de to danskere, der endnu ikke har ladet høre fra sig, siger kontorchef for bistand og beredskab i Udenrigsministeriet Inge Durant til ekstrabladet.dk. Hun vil ikke oplyse de savnedes køn eller alder. Næppe flere savnede danskere - Vi fortsætter selvfølgelig bestræbelser på at få et overblik over, hvor mange danskere, der egentlig er på Haiti - og om de alle er i god behold. Men problemet er, at jordskælvet også har ødelagt telefonlinjerne, så foreløbig har vi ikke kunnet få kontakt til konsulatet, siger Inge Durant til Ritzau. Hun tilføjer, at der næppe befinder sig mange danskere i Haiti, ikke mindst da det ikke er et almindeligt rejsemål for danske turister.

Forsiden