Syv dræbt af granat ved bryllup

} KABUL: Syv mennesker blev dræbt og seks såret, da en granat eksploderede under bryllupsfestligheder i det østlige Afghanistan, rapporterede den afghanske statsradio onsdag. Ifølge Radio Kabul skete ulykken i landsbyen Zormat i Paktika-provinsen nær grænsen til Pakistan, da bryllupsgæster affyrede raketter og kastede med granater for at fejre det nygifte par. En granat eksploderede så blandt gæsterne og dræbte syv af dem og sårede seks andre. Det er ikke usædvanligt, at der affyres våben i Afghanistan i forbindelse med bryllupsfestligheder. /ritzau/Reuters