Syv gange NM-guld til Mie

Det aalborgensiske stortalent, Mie Østergaard Nielsen, gjorde rent bord ved de nordiske juniormesterskaber.

Mie Ø. Nielsen har skovlet medaljer ind i 2011, og det belønnes nu. Foto: Jeppe Holm

Mie Ø. Nielsen har skovlet medaljer ind i 2011, og det belønnes nu. Foto: Jeppe Holm

Hun stillede op i syv discipliner, og hun har syv guldmedaljer med hjem i flyveren til Aalborg. De nordiske juniormesterskaber i Kastrup blev ren opvisning for Aalborg Svømmeklubs 14-årige guldfisk Mie Østergaard Nielsen, der tidligere i år vandt Den NORDJYSKE idrætspris 2010 på 100.000 kroner. Undervejs var hun med til at sætte to danske juniorrekorder i holdkappen. Først i 4x100 meter fri i tiden 3.49,05, og hernæst i 4x200 meter holdmedley i tiden 8.16,34. Desuden var hun med til at vinde 4x100 meter holdmedley. Mie Østergaard Nielsens fire individuelle medaljer kom i 50, 100, 200 og 400 meter fri.