Syv gidsler frigivet

LAGOS:Syv udenlandske oliearbejdere, der blev taget til fange 3. oktober i den oprørske Niger Delta region i Nigeria, blev i går frigivet i byen Port Harcourt, oplyser politiet. Polititalsmand Hza Iwendi kom ikke ind på detaljer om frigivelsen af oliearbejderne, men sagde, at de fire briter, en rumæner, en malajer og en indoneser ville blive overført til deres respektive arbejdsgivere, som er underentreprenører for det amerikanske olieselskab Exxon Mobil./ritzau/AFP