Syv gode dieselspareråd

EMNER 12. december 2004 05:00
-Hold motoromdrejningerne på mellem 1800 og 2800 med en let fod på speederen. -Ved motorvejskørsel får du for alvor mange kilometer pr. liter diesel, hvis du overholder fartgrænserne. Kører du 110-130 km/t kører dieselmotoren ved kun 1800-2200 omdrejninger. - Skift gear så hurtigt som muligt og vælg et gear så højt som muligt. - Du behøver ikke at geare ned for at overhale. Et let tryk på speederen er oftest nok til at overhale hurtigt og sikkert. - Ved acceleration skal du lade være med at træde pedalen helt i bund. I stedet skal du træde speederen 2/3 del ned og vente på at turboen sætter ind. Hvis ikke, går det markant ud over brændstofforbruget. - En moderne dieselmotor kan klare selv stejle stigninger - også selvom du trækker en trailer eller campingvogn. - Fyringsolie eller industridiesel kan være den rene gift for en moderne dieselmotors avancerede komponenter. Samtidig indeholder den ikke de additiver, der skal til for at holde motoren i topform. - En kold motor bruger væsentligt mere brændstof end en varm. Brug derfor ikke bilen til korte ture. Generelt kan man spare 10 procent, eller hvad der svarer til 80 øre per liter med dagens benzinpriser, hvis man følger ovenstående råd. Kilde: FDM.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...