EMNER

Syv kommuner fik inspiration

SJÆLLAND: I torsdags var Hjørring Kommunes informationsmedarbejder, Bente Schjønning, på Sjælland, hvor syv kommuner havde ønsket et foredrag om projekt Branding af Hjørring Kommune. Med sig havde hun Benny Lauersen, der er udviklingschef på EUC Nord og Kirsten Keldberg fra reklamebureauet Dafolo, som begge var involveret i projektet, da det var under udarbejdelse. De syv kommuner, der har samlet sig under en fælles paraply med titlen Broregion Vestsjælland, er Dianalund, Fuglebjerg, Hashøj, Høng, Korsør, Skælskør og Slagelse. - Vi har efterhånden fundet en struktur på vores oplæg, som varer en times tid. Her gennemgår vi branding-begrebet generelt og fortæller mere specifikt, hvordan vi greb sagen an i Hjørring Kommune. Og vi fik rigtig meget god respons bagefter, siger Bente Schjønning. Foredraget kom i stand, fordi Bente Schjønning fornylig var i Korsør og holde foredrag. Her blev man så inspireret, at man mente, at det ville være relevant at indbyde den nordjyske foredragsholder og informationsmedarbejder til et nyt besøg på Sjælland. - høj