Syv lokale butikker åbner i Metropolen

Hjørring 8. december 2007 05:00

HJØRRING: Syv eksisterende butikker i Hjørring åbner i Metropolen tirsdag 4. marts. Nogen flytter simpelthen, mens andre vil prøve, om Hjørring kan bære to butikker af samme slags. De syv er: Frellsen Chokolade, Skoringen, Tøjeksperten, Merlin, Thiele, Matas og Intersport. Frellsen Chokolade, Tøjeksperten, Intersport og Matas satser på en større omsætning i Hjørring og bevarer de eksisterende butikker - med lidt forskellig baggrund. Frellsen Chokolade, Tøjeksperten og Intersport får ganske enkelt en butik mere, mens det ser lidt anderledes ud for Matas. Der er i forvejen to Matas- butikker med hver sin bestyrer i Hjørring, og den nye butik i Metropolen bliver Matas nr. tre - med sin helt egen bestyrer. De tre Matas-butikker skal konkurrere, men kan dog låne personale af hinanden, hvis det spidser til et sted. Anderledes står det til hos Jacob Sko, som i øjeblikket har ophørsudsalg og lukker til fordel for en ny Skoringen i Metropolen. Den eksisterende Skoringen bliver, hvor den er. Merlin lukker butikken i Østergade og satser på Metropolen, hvilket også er tilfældet hos Thiele.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...