Syv mennesker dræbt - deriblandt en baby

Israel 27. september 2002 08:00

GAZA BY: Syv mennesker blev i går dræbt i israelernes og palæstinensernes opgør om det samme land. Blandt de dræbte er en 14 måneder gammel palæstinensisk pige. Optrapningen kom to dage før, at det væbnede palæstinensiske oprør mod Israels fortsatte besættelse går ind i sit tredje år, og situationen synes fastlåst med udsigt til nye blodsudgydelser. Sent i går eftermiddag erklærede den militante palæstinensiske gruppe Hamas, at den agter at hævne et israelsk raketangreb tidligere på dagen mod en bil i Gaza by. I bilen sad to Hamas-folk, og de blev dræbt, da en helikopter affyrede raketter mod bilen. Ifølge israelsk radio er en af Hamas' militære ledere - Mohammed Deif - blandt de dræbte, men det afviste Hamas-kilder. /ritzau/AFP

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...