EMNER

Syv milliarder på kloden - se hvilket nummer du er

Jordens befolkning har nu rundet syv milliarder. Klik her og se, hvordan computer kan regne ud, hvilket nummer du har.

Vesle Danica kan meget vel være borger nummer syv milliarder. Foto: Scanpix

Vesle Danica kan meget vel være borger nummer syv milliarder. Foto: Scanpix

Verdens befolkning har nu rundet syv milliarder mennesker. Det er naturligvis næsten umuligt at finde frem til den borger, der blev født som nummer syv milliarder, men der er en forholdsvis stor sandsynlighed for, at det var en lille pige fra Filippinerne med navnet Vesle Danica. BBC har på deres hjemmeside et program, der kan regne ud cirka hvilket nummer, du har. Man skal bare indtaste sin fødselsdato, og så regner programmet ud, om du cirka er borger nummer 3 milliarder eller måske 4,2 milliarder. Se hvilket nummer du harVoldsom stigning Fremskrivningerne af Jordens indbyggertal viser, at befolkningen stiger i et voldsomt tempo. Det er nemlig kun 13 år siden, vi rundede seks milliarder mennesker. Og FN forudser, at vi allerede i 2025 når den næste milliard, og dermed bliver otte milliarder mennesker på Jorden. Det er en udvikling, som giver alvorlige panderynker, fordi det øger belastningen på klodens ressourcer - herunder mad og vand - og øger truslen mod klimaet. - Det er helt afgørende, at man meget hurtigt får kontrol over befolkningstilvæksten, siger Eigil Kaas, klimaekspert ved Niels Bohr Instituttet. Det er ikke mindst på grund af den stejle kurve i fremskrivningen af befolkningstilvæksten, som præger mange afrikanske lande. For eksempel Etiopien, der i dag har omkring 83 millioner indbyggere, og vil nå cirka 145 millioner i 2050.