Flyulykke

Fly fra Anden Verdenskrig styrter ned og dræber syv i USA

Det nedstyrtede fly var af typen Boeing B-17, som blev brugt i bombetogter under Anden Verdenskrig.

Det er en flytype som denne Boeing B-17, der styrtede ned i Conneticut onsdag. (Arkivfoto).

Det er en flytype som denne Boeing B-17, der styrtede ned i Conneticut onsdag. (Arkivfoto).

HARTFORD:Syv personer er onsdag blevet dræbt i et flystyrt i USA.

Ifølge de lokale myndigheder styrtede flyet med 13 personer om bord, kort efter at det lettede fra Bradley International Airport ved byen Hartford i Connecticut. Det skriver det amerikanske medie NBC News.

Flyet var af typen Boeing B-17, som blev brugt under Anden Verdenskrig. Et opvisningsshow med fly fra krigen skulle finde sted i weekenden ved lufthavnen.

Piloterne i flyet rapporterede, fem minutter efter at det lettede, at der var problemer.

- Vi observerede, at flyet ikke steg, siger direktør i Connecticut lufthavn Kevin Dillon.

Flyet forsøgte herefter at vende retur til lufthavnen, men styrtede under landingen, oplyser myndigheder ifølge NBC News.

De 13 personer om bord bestod af to piloter, en stewardesse og ti passagerer.

En person på jorden kom til skade, da flyet skred af landingsbanen og ramte et hus, da det forsøgte at lande.

Flere vidner beskriver, at flyet derefter brød i brand.

Blandt de seks overlevende fra flystyrtet er tre i kritisk tilstand, og tre er uden for livsfare, oplyser en læge fra hospitalet i Hartford til NBC News.

Politikommissær i Connecticut James Rovella oplyser, at politiet er i gang med at underrette de pårørende.

B-17 har fået tilnavnet "Flying Fortress" - flyvende fæstning - og var et af de allierede i Europas mest brugte fly under Anden Verdenskrig.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst