Syv synspunkter i 6. og 7. klasse

Elever fra Friskolen Thy giver deres mening til kende i form af læserbreve

Eleverne i 6. og 7. klasse har noget på hjerte, og syv af dem har givet udtryk for deres synspunkter i form af læserbreve. Fra venstre Kasper Bavnbæk, Dorthe Pedersen, Sarah Andersen, Henrik Madsen, Jesper Nielsen, lærer Gitte Csizmadia og Ali Fadel. Den syvende læserbrevsskribent, Liyah Nielsen, der har skrevet om rugemødre, var ikke i skole, da billedet blev taget. Foto: Peter Mørk

Eleverne i 6. og 7. klasse har noget på hjerte, og syv af dem har givet udtryk for deres synspunkter i form af læserbreve. Fra venstre Kasper Bavnbæk, Dorthe Pedersen, Sarah Andersen, Henrik Madsen, Jesper Nielsen, lærer Gitte Csizmadia og Ali Fadel. Den syvende læserbrevsskribent, Liyah Nielsen, der har skrevet om rugemødre, var ikke i skole, da billedet blev taget. Foto: Peter Mørk

Børn og motion. Grimt sprog. Knivforbud. Aspergers syndrom. Profettegninger. Og rugemødre. Eleverne i 6. og 7. klasse på Friskolen Thy i Thisted har meninger om mange forskellige ting, og syv af dem har sat ord på deres synspunkter i form af læserbreve til Thisted Dagblad. Jesper Nielsen fra 6. klasse er for eksempel ikke i tvivl om, at børn og unge burde komme ud og motionere noget mere: ¿Jeg synes, man sku¿ ha, meget idræt, for så bliver man stærkere, sejere lækrere og taber sig¿, skriver Jesper i sit læserbrev. Kommaerne Han og kammeraterne på den kristne friskole har skrevet læserbrevene som led i et tema i dansktimerne om breve og kommunikation. Jesper er selv ude og løbe to gange om ugen, og desuden spiller han fodbold, og han var ikke i tvivl om, hvad hans læserbrev skulle handle om. Og det var heller ikke svært at skrive: - Lige bortset fra kommaerne, fortæller Jesper - der fik hjælp til den side af sagen fra sin lærer, Gitte Csizmadia. Sarah Andersen og Kasper Bavnbæk fra 7. klasse har begge valgt et meget aktuelt emne, nemlig om det skal være lovligt at gå med kniv. De er enige om, at det ikke er spor sejt med knive. Og det er heller ikke sejt at ¿snakke grimt¿, selv om nogle berømte sangere gør det, mener Dorthe Andersen fra 7. klasse. Mens klassekammeraten Henrik Madsen har valgt at skive om en aktuel problematik, der vedrører ham selv. Nemlig om, hvorvidt Thisted Kommune skal lave sin egen specialskole i stedet for at sende eleverne til Skive. Henrik har selv Aspergers syndrom og håber at komme på skolen i Skive. Også Ali Fadel fra 7. klasse har valgt at skrive om et emne, der berører ham personligt: Nemlig ¿onde¿ tegninger af Muhammed og andre profeter. For selv om Ali går på en kristen friskole, kommer han fra en muslimsk familie. Alle syv læserbreve er trykt i dagens udgave af Thisted Dagblad: - Vi håber, at de kan sætte en debat i gang og måske give anledning til indlæg fra andre læsere, siger Gitte Csizmadia.