Aalborg

Syv tomme butikker i Friis

Ingen udsigter til at få de tomme lokaler i shoppingcenteret fyldt op foreløbig.

Friis mangler lige nu syv butikker, men det er ganske normalt, siger centerleder Mille Schou. Arkivfoto

Friis mangler lige nu syv butikker, men det er ganske normalt, siger centerleder Mille Schou. Arkivfoto

AALBORG:Syv store butikslokaler står lige nu tomme i det to år gamle shoppingcenter Friis i Aalborg midtby. Og der er foreløbig ingen udsigter til at få butikkerne fyldt op.

- Vi er selvfølgelig altid i løbende forhandlinger. Men der er jo sommerferie, så det står lidt stille, siger centerchef Mille Toft Schou.
Den sidste forretning flyttede ud af centeret for 14 dage siden, mens de andre lokaler har stået tomme siden maj eller længere.
- Det er sværere at låne penge til at åbne en forretning, end det var tidligere. Og når det er sværere at låne penge, tager det også lidt længere tid at lukke kontrakter, siger centerchefen.

Ser optimistisk på fremtiden

Shoppingcenteret ser dog ingen grund til at gå i panik over situationen.

- Det er ikke et tegn på krise. Et nyt center skal prøves på markedet, og de første år vil der altid være mange udskiftninger. Vi regner med at få fyldt lokalerne op igen, siger Mille Toft Schou.
Der har desuden været en pæn fremgang i både kundestrøm og omsætning de sidste tre måneder, oplyser centerchefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.