Syvsten-sejr sikret i overtiden

Fodbold 9. september 2002 08:00

SERIE 4 KREDS 33 FREDERIKSHAVN: I toppen af rækken sikrede Syvsten sig tre vigtige point med en 2-1 sejr over Sindal, og holdet indtager fortsat den sidste oprykningsplads efter suveræne Brønderslev. Med en 3-2 sejr over Gærum har Østervraa også meldt sig i rækken af bejlere til oprykningspladsen, hvorimod Gærum endnu ikke kan sige sig helt fri af nedrykningsspøgelset. Syvsten-Sindal 2-1 (1-0) Mål: 1-0 Steffan Nielsen (str.), 2-1 Flemming Mortensen SYVSTEN: I kampens allersidste minut lykkedes det Syvsten at sikre sig de tre vigtige point i topstriden, da Flemming Mortensen headede bolden i nettet til en 2-1 sejr over Sindal. Topholdet fik ellers en nærmest perfekt start, da der efter små ti minutters spil blev begået straffespark mod Kim Sørensen. Steffan Nielsen bragte sikkert hjemmeholdet på sejrskurs. Gæsterne fra Sindal var kommet til Syvsten med en defensiv indstilling, og kampen formede sig derfor som et langt pres mod Sindal-målet. Det lykkedes dog ikke Syvsten at udnytte overtaget til at score til 2-0, hvilket ville have presset gæsterne til at komme længere frem på banen. I stedet fik Sindal udlignet til 1-1 med et lille kvarter tilbage kampen. Det lignede længe et unødvendigt pointtab for Syvsten, men i kampens sidste minut lykkedes det altså Flemming Mortensen at sikre holdet alle tre point. Østervraa-Gærum 3-2 (2-1) Mål: 0-1 Jonas Andersen, 1-1 Peter Pedersen, 2-1 og 3-1 Simon Sørensen, 3-2 Lars Larsen ØSTERVRAA: Med 3-2 sejren over Gæum kan Østervraa nu koncentrerer sig om at se opad i tabellen, hvor der kun er fem point til Syvsten. Gæsterne fra Gærum kom ellers bedst fra start, da Jonas Andersen allerede efter tre minutters spil scorede direkte på hjørnespark. Føringen fik dog kun lov at holde i små ti minutter før, før Peter Pedersen udlignede direkte på frispark. Inden pausen bragte Simon Sørensen hjemmeholdet foran 2-1, og det var også ham som midtvejs i anden halvleg bragte Østervraa på 3-1. Med et flot langskudsmål fik Gærums Lars Larsen skabt fornyet spændning om resultatet, men mere blev det heller ikke til for gæsterne. -ha

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...