Szhirley i lykkerus: Nu skal jeg giftes

Kæresten, Mads Møller, har stillet sangerinden Szhirley det helt store spørgsmål. Og hun har sagt ja.

Szhirley i lykkerus: Nu skal jeg giftes

Sangerinden Szhirley, som danskerne har fulgt i blandt andet sidste års julekalender på DR og som dragen i musicalen "Shrek", skal giftes.

Det fortæller sangerinden selv via billeddelingssiden instagram, hvor hun har lagt et billede af en stor, funklende diamantring op.

- Det her skete for mig i går, skriver hun på instagram og fortsætter med en stribe hashtags, der forkynder, at sangerinden nu er forlovet, at hun endelig har fået en ring på fingeren, at hun synes det er romantisk og ikke mindst, at hun sagde ja, da hun blev spurgt.

Den heldige er kæresten og produceren Mads Møller, som Szhirley har dannet par med i flere år. Sammen har de sønnen Elton på tre år. Parret bor på Vesterbro i København.

På instagram strømmer lykønskningerne ind til parret fra fans og venner.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.