Ét dræbende skud

Drab 11. september 2002 08:00

21-årige Henrik Koch Brodersen, Lindholm, blev dræbt fredag 21. december ved 22.15-tiden. Han blev dødeligt såret af et projektil i ryggen. Skuddrabet skete ved en p-plads ved Gammel Hvorupvej og det militære øvelses- og skydeterræn ved Aalborg Kaserner. Henrik Koch Brodersen var passager i sin bedste vens bil, og de havde øvet håndbremsevendinger i den nyfaldne sne, da bilen blev ramt bagfra af skuddet. Drabsmanden flygtede og gemte sig i en måned. Han blev anholdt i sit hjem i Aalborg mandag 21. januar ved 22.45-tiden efter omtale i TV2s kriminalmagasin, Station 2, hvor politiet for første gang afslørede, at gerningsmanden kørte i en lille rød Peugeot. Det gav et anonymt tip om den 25-årige. Han var fra starten sigtet for manddrab, men efter vurderinger hos Statsadvokaten og Rigsadvokaten blev der rejst tiltale for uagtsomt manddrab, da den 25-årige ikke skønnes at have haft forsæt til at slå ihjel. tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...