Ét minus i karakterbogen

Arbejdspladser i hele kommunen var under lup, da LOs Jobpatrulje forleden mellemlandede i Fjerritslev på sin turné rundt i Nordjylland, hvor arbejdsforholdene for unge under 18 år er i centrum. Kun ét sted fandt Jobpatruljen grund til at kritisere: En dagligvarebutik havde unge ansat, som både betjente en pappresser og udførte tunge løft i relativ stor højde. Begge dele er ulovligt, og butikken bliver derfor indberettet til Arbejdstilsynet. Ifølge Jobpatruljen var hovedparten af arbejdsgiverne glade for at få besøg.