Brønderslev

Ét skridt frem og ét tilbage for BK Outsiders

Weekenden bød på både sejr og nederlag for Brønderslevs bedste bowlere

Arkivfoto: Henrik Louis
Arkivfoto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV: Brønderslevs 1. divisionshold i bowling BK Outsiders havde fuldt program i weekenden og lagde lørdag ud mod et afbudsramt LBC. Og det viste sig hurtigt, at LBC var underlegne på dagen, hvor Outsiders præsterede flot spil i de afgørende situationer, og dermed kunne notere sæsonens første sejr. Der skulle dog først spilles om hæderen, og LBC agerede flere gange drillepind. Blandt andet i første serie, der endte 4-4. I anden serie lagde Outsiders derimod ud som lyn og torden og vandt sikkert 8-0, og da de fire følgende sæt endte 6-2 til Brønderslev-mandskabet, kunne Outsiders notere en knusende sikker 36-12 sejr

Knebent nederlag i Aarhus

Søndag mødte Outsiders derimod helt anderledes modstand, da BK Viking fra Aarhus viste sig at være en for stor mundfuld. Det begyndte ellers lovende med to indledende serier, der gik nordjydernes vej, men i de følgende serier, kom Outsiders i vanskeligheder og bliver lynhurtigt indhentet på pointtavlen. Kampen bølger frem og tilbage og BK Outsiders havde flere gange muligheden for at lukke kampen til egen fordel. Det lykkedes dog ikke, og i stedet var det BK Viking, der kunne trække sig sejrrigt ud af opgøret. BK Outsiders topscorer blev både i lørdagens og søndagens opgør Bjørn Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden