Tåbelige indgreb

MILJØ:Danske forbrugere må undre sig over den høje moms på vores madvarer i butikkerne - og fedtafgifterne. Jeg kunne godt forestille mig bedre indkøbsvaner, hvis vores moms bliver sat ned fra de 25 pct. til maks. 12 pct. som i Tyskland. Det vil stoppe den stigende trafik til de tyske grænsekiosker, og pengene bliver i den fælles statskasse. Grøn politik, mere økologi og de fremadrettede investeringer i grøn energi skal nok komme, men stop den energibeskatning af bl.a. Aalborg Portland. Det har vi ikke råd til i Aalborg - at miste så mange arbejdspladser. Vi behøver ikke være nummer 1 på EU-plan inden for miljøet. Ting tager tid. Sådanne indgreb er tåbelige under en finanskrise.